Prismatch
Gratis fragt ved køb over 1000
60 dages returret
Fremragende på Trustpilot

Hvem har skabt Pokémon, og hvornår blev det opfundet?

Jacob Kratz6. marts 2022

Hvis du er endt her, kender du sikkert allerede lidt til Pokémon og hele universet. Men ved du, hvem der har lavet Pokémon? Og hvornår det blev opfundet?

Hvis ikke kan du få svaret på det lige her.

Sådan blev Pokémon opfundet

Satoshi Tajiri skaberen af Pokémon

Pokemon blev skabt i 1996 af japaneren Satoshi Tajiri, men selve idéen bag Pokémon går endnu længere tilbage. Som barn var Satoshi nemlig meget opslugt af insekter. Han fangede dem, studerede dem og samlede på den. Hans interesse var så stor, at han som barn blev kaldt for “Dr. Bug” - altså Doktor Insekt.

Det var derfor intet mindre end hans store passion for insekter, der endte med at danne grobund for hele dette spændende univers. Og når man kender historien bag, kan man også godt se, at mange af de forskellige Pokémon er lig mange dyr i den virkelige verden, hvorfra Satoshi fik sin inspiration.

Game Boy blev startskuddet for Pokémon

I dag er Pokémon et kæmpe univers, som vi kender fra spil, tv, samlekort, figurer, osv, men det var på Game Boy, det hele startede. Og det er ikke helt tilfældigt.

Satoshi var nemlig helt vild med den legendariske håndholdte konsol, som Nintendo udgav i 1989. Og før dette, da Satoshi var teenager, havde han en stor interesse for arkadespil. Hans interesse var faktisk så stor, at han besluttede at starte fanmagasinet Game Freak, som med tiden også begyndte at lave sine egne arkadespil.

Der skete dog et skift i arkadehallerne. Som hjemmekonsollerne vandt frem, faldt populariteten ved arkadespil. Og da Nintendo udgav Game Boy, blev Satoshi hurtigt fan og besluttede, at hans næste spil skulle udvikles til den.

Og sådan så Pokémon for første gang dagens lys.

For Satoshi var Pokémon en god sammenblanding af naturen og det elektroniske - en sammenblanding, som det populære Pokémon Go har videreført i dag.

Læs mere om, hvad Pokémon er her.

Fakta om Pikachu

Pokémons japanske rødder

Pokémon stammer fra Japan, og i Japan er de vilde med fænomenet i en skala, der måske kan være svær at forstå for andre kulturer. Mange forskellige mærker producerer legetøj og andet merchandise til Pokémon, som kun kan købes i Japan. Du kan købe stort set alt med Pokémon i Japan, f.eks. er toiletrulleholdere med Pokémon et hit.

Noget af det vidunderlige ved den Japanske kultur er, at de ofte går all-in, når de vil være gode til noget eller har en bestemt interesse. Det kan f.eks. ses i deres Pokémon-parader, hvor der kommer et helt optog med mennesker, der klæder sig ud som fx Pikachu. Her står der mennesker i lange rækker og hepper og klapper ad de lange optog, der ofte danser til musik og interagerer med publikummet.

Derudover er det værd at nævne, at de Japanske Pokémonkort ser helt anderledes ud end resten af verden (ligesom stort set alt andet med Pokémon). Det kan bl.a. ses på bagssiden og på teksten, som selvfølgelig er på Japansk. Kort-udgivelserne udkommer også tidligere i Japan og fungerer på en anden måde end i resten af verden. Derfor bliver der ofte gættet på, hvilke slags kort, der kommer på markedet ud fra, hvordan de nyeste udgivelser har set ud i Japan.

Kærligheden til Pokémon vil ingen ende tage.

Se vores store univers af Pokémon her.

Del dette indlæg

Abonner
Underrette om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments

NYHEDSBREV